Som medejer og adm. direktør har Holger det overordnede ansvar for Exformatics. Han er samtidig primus motor i at sikre en høj kundetilfredshed, og varetager personligt en stor del af vores salgsfremmende aktiviteter. Holger har 25 års erfaring it-branchen, hvor han især har beskæftiget sig med salg, ledelse og forretningsudvikling blandt andet som dansk og nordisk salgsdirektør hos IBM, Country Manager hos Tieto Denmark A/S og adm. direktør i softwarevirksomheden DSINEXT A/S.
Holger har en uddannelsesmæssig baggrund som BSc fra Århus Universitet med en efterfølgende MBA fra Henley Business School.
Som leverancechef er Ulrich Barslev ansvarlig for at tilpasse og videreudvikle vores aktivitetsstyringssystem Exfonet til de enkelte kunder i henhold til kundernes behov og ønsker. Ulrich har arbejdet i Exformatics siden 2014, hvor han har opbygget en solid viden om vores kunder så vel som vores system og arbejdsgange. Han har tidligere beskæftiget sig med projektledelse og teamledelse relateret til ESDH-systemer som Content Development Manager i Microsoft og projektmanager i Columbus A/S.
Ulrich har en HA fra Handelshøjskolen i Aarhus.
Som CTO har Bent det overordnede ansvar for produktudviklingen i Exformatics, samt vores udviklerteam i Danmark og Pakistan. Bent har således både ansvaret for den strategiske udvikling af vores platform, samt ansvaret for at vi hjælper vores kunder i det daglige med fejlrettelser og ændringsønsker. Bent har en stor erfaring som CTO fra SW-firmaet Steurhaus hvor han som co-founder og CTO udviklede web-applikationer til danske og internationale kunder. Efter en kort årrække i Miracle A/S som løsningsarkitekt er Bent tilbage i rollen som CTO.
Bent har en kandidatgrad i datalogi.